Sunde cookies med havregryn og chokolade

af Stinna

Opskrift på sunde cookies uden æg med havregryn, banan og mørk chokolade. Nemme sundere cookies, der er klar på 30 minutter og perfekte til kaffe eller snack.

Opskrift på sunde cookies

Hvis du også elsker nemme snacks med chokolade, så skal du prøve de her sunde cookies uden æg. De er lavet med havregryn, banan, kokosmel og mørk chokolade, og så er de både veganske og virkelig hurtige at lave. Herhjemme forsvinder de altid alt for hurtigt fra kagedåsen.

Det bedste ved de her sunde cookies er næsten, hvor nemme de er. Dejen røres sammen på få minutter, småkagerne formes med hænderne og så passer ovnen resten. Ingen avancerede ingredienser og ingen køkkenstress. Herhjemme er vi særligt glade for dem som en lille eftermiddagssnack eller som noget sødt til madpskken.

Nemme og sunde cookies med havregryn

Havregryn giver cookiesene en dejlig blød og chewy konsistens, mens banan og ahornsirup sørger for naturlig sødme. Kombinationen af kokos, kanel og mørk chokolade gør dem virkelig hyggelige – især sammen med en kop kaffe eller te. De bliver ikke sprøde som klassiske cookies. Men de bliver virkelig lækre og minder måske mest som en blanding mellem almindelig kage og cookies.

Sunde cookies med havregryn og chokolade

Opskriften giver 15-18 cookies, alt efter hvor store du laver dem.
Prep Time10 minutes
Cook Time20 minutes
Course: Bagværk
Cuisine: Vegansk
Servings: 17 stk.
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 3 stk. modne bananer (250 gram)
  • 2 spsk. ahornsirup eller honning
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. kokosolie (målt i fast form, med en lille top på)
  • 2 dl finvalsede havregryn
  • 1,5 dl kokosmel
  • et drys salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Kom banan i en skål. Pisk det godt sammen – jeg bruger et piskeris.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Lad dejen stå i 15 minutter, mens ovnen varmer op.
  • Tænd ovnen på 185 grader varmluft.
  • Kom små kugler dej på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Sørg for at presse dejen ud, så der formes små småkager. De flyder ikke ud, som sukkerholdige småkager gør.
  • Småkagerne bages i cirka 15 minutter. Hold øje med dem – de de skal være gyldne.
  • Lad dem køle helt af, inden de spises.
  • Velbekomme.

Tips til de bedste sunde cookies

  • Brug modne bananer – jo mere modne de er, jo sødere bliver cookiesene.
  • Hak chokoladen groft for store lækre stykker i småkagerne.
  • Tryk cookiesene flade inden bagning, da de ikke flyder ud i ovnen.
  • Opbevar dem i en lufttæt beholder, så holder de sig gode i flere dage.

Kan man fryse cookiesene?

Ja! De her sunde cookies egner sig virkelig godt til fryseren. Lad dem køle helt af og frys dem derefter i en pose eller beholder. Så har du altid en lille sød snack klar.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

18 Kommentarer

Christoffer 6. februar 2017 - 13:14

Jeg går ikke ud fra at man skal blende æg i og med der ikke er æg i opskriften :)

Reply
Stinna 7. februar 2017 - 02:18

Hov en fejl – der skal ikke æg i :-) så bare undlad dem. Jeg er lige på Cuba, så kan ikke rette opskriften.

Reply
Ditte 6. februar 2017 - 16:18

Hvor mange æg? Måske jeg bare er blind, men kan ikke læse mig frem til det nogen steder…kun at æggene skal blendes med kokosolie mm;-)

Reply
Stinna 7. februar 2017 - 02:18

Hov en fejl – der skal ikke æg i :-) så bare undlad dem. Jeg er lige på Cuba, så kan ikke rette opskriften.

Reply
Signe 20. februar 2018 - 19:29

Hej

Hvor længe vil du vurdere, disse kan holde sig?

Mvh Signe

Reply
Stinna 21. februar 2018 - 09:21

Hej,
jeg tænker omkring 5-7 dage i en lufttæt beholder, men jeg ved det desværre ikke :-)

Reply
Charlotte Andersen 16. marts 2018 - 11:08

Hej Stinna
Først og fremmest vil jeg lige rose dig og din blog. Jeg elsker at følge dig og afprøver jævnligt dine opskrifter.
Der er dog et men og det er at jeg er den gammeldagstype, der godt kan lide at printe mine yndlingsopskrifter ud.
Og her savner jeg virkelig en lidt mere printer venlig version, så der ikke kommer 9 sider ud, når jeg printer fx sunde cookies. Det ville være så fedt, hvis du tilføjede en printervenlig udgave.
Rigtig god weekend

Reply
Stinna 16. marts 2018 - 14:00

Hej Charlotte,
mange tak :-)
Nederst er der faktisk en ‘print’ knap. Her kan du trykke print og så fravælge fx billeder, ved at klikke på de billeder, du ikke vil printe.
Jeg håber at det kan bruges.

Reply
Paloma 18. november 2018 - 21:32

Hejsa,
Jeg ville bare skrive ind for at rose denne opskrift :-) Det var superlækkert, nemt at lave (opskriften var klar i spyttet!) sundt og mættende.
Mange tak :-)

Reply
Stinna 19. november 2018 - 08:58

Tusind tak for din besked :-) dejligt at du kunne bruge den.

Reply
Julie Birch weichenhain 26. november 2018 - 07:38

Hej Stinna,
Hvilken chokolade bruger du? Hvor mange % ?
Bare så det ikke blir for bittert tænker jeg☺️

Mvh Julie

Reply
Stinna 26. november 2018 - 10:50

Hej Julie, jeg bruger oftest en 70% eller 85%. Men jeg er også ret vild med meget mørk chokolade :)

Reply
Julie Birch Weichenhain 27. november 2018 - 15:10

Tak☺️
Hvis de er blevet lidt bløde,- er det mon så fordi de ikke har fået nok ??

Reply
Stinna 29. november 2018 - 14:44

Hej, de bliver ikke sådan helt knasende sprøde som almindelige cookies, da der ikke er en masse sukker i. Men giv dem evt. lidt længere, de skal gerne være lidt crunchy :-)

Reply
Robin 1. maj 2020 - 12:35

what is dl? The recipe says 1.5 dl coconut flour.

Thanks,
Robin

Reply
Stinna 1. maj 2020 - 14:25

1 dl is 0.422 cups :-)

Reply
Sanne Lind 24. februar 2021 - 16:25

Mine blev også for bløde og ikke flade. Måske skulle jeg have trykket dem flade ?

Reply
Stinna 24. februar 2021 - 16:49

Hej, øv at de ikke blive som ønsket. De bliver ikke ligeså sprøde som almindelige cookies, men stadig sprøde. De skal trykkes ud ja :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.