Start med at smelte smør i en gryde. Tag det af varmen og lad det afkøle lidt. Tilsæt kærnemælk og rør det rundt. Lad det stå, til det er lillefinger-lunt (lunkent).
Hæld blandingen i en skål og tilsæt gær. Jeg bruger min røremaskine.
Tilsæt sukker, kardemomme og æg. Rør det rundt.
Tilsæt nu hvedemel (hold lidt igen) og salt. Ælt dejen i cirka 10 minutter, til den er blank og sammenhængende.
Kom et fugtigt klæde over skålen og lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter.
Kom en smule mel på køkkenbordet. Del dejen i cirka 15 stk. (de skal gerne veje cirka 90 g pr. stå ).
Tril kuglerne helt runde. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Kom et stykke plastik over dem og lad dem hæve 1 time et lunt sted.
Efter 45 minutter tændes ovnen på 200 grader alm. ovn.
Efter 1 time pensles bollerne forsigtigt med æg (du må ikke trykke luften ud af dem). Drys evt. med perlesukker og hasselnødder.
Bages midt i ovnen i 13-15 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne. De er færdige når de er gyldne og lyder lidt hule, hvis du banker på dem under bunden.
Lad dem køle af på en bagerist. Spises lune med smør på.