Tænd ovnen på 170 grader alm. ovn (ikke varmluft).
Start med at smelte smør i en gryde og lad det køle helt af.
I en skål piskes æg, sukker, brun farin og vaniljesukker sammen. Det skal piskes til det er helt lyst og luftigt.
I en anden skål vendes hvedemel, salt og bagepulver sammen. Vend det forsigtigt rundt i æggeblandingen - det må ikke røres for meget.
Vend det afkølede smeltede smør i dejen.
Mos bananerne og vend dem rundt i dejen sammen med det grofthakkede chokolade.
Fordel dejen i en springform (cirka 22 cm) beklædt med bagepapir. Bages midt i ovnen i cirka 40-45 minutter. Hold godt øje med den - der er forskel på ovne. Prik i den og se om den er færdig - der skal ikke være kagedej på når den prikkes, men gerne lidt banan.