Start med at piske æg, sukker og vaniljesukker luftigt.
I en skål blandes, bagepulver, salt og hvedemel sammen. Vend de tørre ingredienser over i æggemassen med en dejskraber. Rør i det til der ikke er nogle klumper.
Tilføj herefter hvid chokolade, citronsaft, citronskal og og smør. Vend det godt sammen – men pisk endelig ikke for meget i det.
Fordel dejen i et tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg smører det næsten helt ud til kanten.
Bages midt i ovnen i cirka 6-8 minutter. Hold øje med det, der er forskel på ovne. Det skal kun lige blive meget let gyldent - endelig ikke brunt. Tag det ud og lad bunden køle helt af.
Fyld
Mens bundene køler er, er det tid til at lave fyldet.
Pisk fløde til let flødeskum med en håndmixer.
Pisk herefter mascarpone, honning, flormelis, citronskal, vaniljesukker, korn fra vaniljestang og hvid chokolade sammen i en anden skål. Pisk kun ganske kort, da du ellers kan risikere at cremen bliver tynd.
Vend mascarponecremen over i flødeskummet. Vend det forsigtigt sammen og sæt det på køl.
Citron mælkesnitter
Skær bunden over, så du har 2 lige store stykker. Den er porøs, så gør det helt forsigtigt. Alternativt kan du dele den i.4 lige store stykker, så du ikke skal løfte for meget på én gang.
Tag det ene stykke over på et skærebræt (løft det forsigtigt).
Smør cremen på bunden og tag den anden bund og placer oven på cremen.
Sæt nu kagen i køleskabet en times tid.
Skær derefter mælkesnitterne ud med en skarp kniv.
Pyntes med glasur lavet af flormelis og vand. Drysses med hakkede pistacienødder.