Bland mel og salt i en skål. Tilsæt smør og fordel det i små stykker. Tilsæt vand og æg. Bland det godt sammen (jeg bruger hænderne). Skal æltes kort sammen til en ensartet dej. Sæt den på køl i 30 minutter.
Fyld
Hak løg og hvidløg fint. Steg det i olie på en pande.
Tilsæt krydderier og lad det stege et minut under omrøring.
Skyl bønnerne grundigt. Tilsæt bønner, ærter, tomatpuré, vand og limesaft til panden. Lad det simre i 5-10 minutter.
Tag panden af varmen og lad det køle en smule af. Tilsæt revet ost og vend det rundt. Smag til med salt.
Hak koriander fint og tilsæt til panden.
Samling af empanadas
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Del ægget i hvide og blomme.
Drys lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i 12 dele. Form hvert stykke dej til en kugle og rul den derefter ud til en cirkel.
Placer 1 spsk. fyld cirka midt for (gerne en smule på den ene side, som når man laver pirogger). Pensl kanten med æggehvide og luk den sammen. Tryk kanterne sammen med en gaffel. Sørg for at de er grundigt lukkede.
Placer din empanada på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med æggeblomme. Fortsæt med al dejen og fyldet.
Bages midt i ovnen i cirka 14-15 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.