Go Back
+ servings
Print

Glutenfri bagels

Servings 10 stk.
Author Stinna

Ingredients

bagels:

  • 490 g glutenfri mel *se glutenfri melblanding nederst eller brug 490 g glutenfri melblanding fra Schär
  • 10 g tørgær
  • 1,5 tsk. salt
  • 2,5 dl lunkent vand måske en smule mere til ønsket konsistens
  • 25 g ca. 2 spsk. agavesirup / honning
  • 85 g smør stuetemperatur (vi brugte en mælkefri variant)

kogevand:

  • 14 dl vand
  • 1 spsk. sirup / honning
  • 1 tsk. salt

pensling:

  • 1 æg
  • 1 spsk. mælk vi brugte soyamælk

drys:

  • sesam salt, peber eller chiafrø.

Instructions

  • Start med at tænde ovnen på 225 grader (ikke varmluft).
  • I en skål blandes mel, tørgær og salt. Rør det godt rundt.
  • Tilsæt vand, sirup og smør.
  • Rør det hele godt rundt, gerne i en røremaskine. Vores dej var ret tør og vi tilsatte derfor en smule mere vand og samlede den med hænderne. Det er vigtigt at dejen er fast, så man skal kunne forme små boller af det, dog må den gerne være en smule klistret at røre ved - så formes den nemmere uden at sprække.
  • Sæt dejen i køleskabet i 10 minutter.
  • Imens varmes kogevandet op i en dyb pande. Tilsæt sirup og salt.
  • Nu skal bagels formes.
  • Del dejen i 8 lige store dele.
  • Form delene til små kugler, de må gerne trykkes en smule flade. Hvis de sprækker, kan der tilføjes lidt vand så de bedre kan hænge sammen.
  • Placer dem på en bageplade og tryk derefter hul i midten af dem med en finger. Udvid hullet lidt.
  • Kom nu bagels i det kogende vand og giv dem 20 sekunder på hver side.
  • Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bagels pensles med ægge-blandingen og drysses med sesam eller andre frø.
  • Bages i ovnen ved 225 grader i 20 minutter ca. Hvis de efter 15 minutter slet ikke er blevet gyldne, rykkes pladen op øverst i ovnen, så de får lidt farve.
  • Køles af og spises derefter.
  • Velbekomme!

Notes

* Vores egen melblanding:
150 g fint rismel
150 g fuldkornsrismel
75 g tapioka-mel
75 g majsstivelse (Maizena)
25 g kartoffelmel