Start med at komme olie i en gryde. Hak løg og hvidløg fint. Tilsæt det til gryden og lad det stege, til løgene er klare – de må ikke blive brune.
Tilsæt risottoris og lad dem stege et minuts tid. Tilsæt hvidvin og rør godt rundt. Lad hvidvinen simre væk.
Tilsæt nu bouillionvæsken løbende, så risene hele tiden er dækket af vand. Rør godt rundt.
Tilsæt finthakket timian og lad det koge med.
Når risene er færdigkogte tilsættes gulerodspuré, revet vesterhavsost, salt og peber. Rør godt rundt.
Smag til med salt og vesterhavsost.
Gulerodsrisottoen toppes med ricotta, frisk timian, olivenolie og salt. Velbekomme.