Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig ovn (over-og undervarme).
Kom revet marcipan i en skål. Tilsæt smør i tern, sukker og vaniljesukker. Pisk det godt sammen med en håndmixer, til det er hvidt og lidt luftigt.
Tilføj ét æg ad gangen og pisk ved lav hastighed, til ægget er optaget i blandingen. Fortsæt med de øvrige æg.
Vend hvedemel og mandelmel i dejen.
Beklæd en bageform med bagepapir. Smør dejen i et jævnt lag. Bag den midt i ovnen i cirka 20-25 minutter i ovnen, til den er let gylden og færdigbagt. Tilføj chokoladen på toppen af kagen og lad det smelte. Smør chokoladen ud og fordel det på kagen. Lad kagen køle helt af. Du kan sagtens sætte den i køleskabet eller i fryseren, til den er helt afkølet.
Kage creme
Kom piskefløde, skyr og vaniljesukker i en skål. Pisk det sammen med en håndmixer, til du har en tyk og lækker creme. Sæt til side.
Pynt
Smør creme på kagen og pynt med friske jordbær. Kan serveres med det samme eller sætte den et par timer i køleskabet.