Smelt smør i en gryde. Tag det af blusset og tilsæt sødmælk. Lad det køle af, til det er lunkent.
Kom smørblandingen i en stor røreskål. Jeg bruger min røremaskine.
Opløs gær i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser (salt til sidst). Hvis du har købt safran i tråde, så brug en morter for at få dem til pulver.
Ælt dejen i 10 minutter, til den virker smidig og blank. Der kan være forskel på mel, så måske skal du bruge lidt mindre eller mere.
Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time med et fugtigt klæde over.
Bagning
Drys en smule hvedemel på køkkenbordet (ikke for meget). Hæld nu dejen ud på køkkenbordet. Del dejen i 12 lige store stykker. Hvis dejen klistrer en smule, kan du drysse med lidt mel.
Tril nu hver dejklump til en pølse og form til et S, ved at sno hver ende op. Placer luciabollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem nu hæve 45 minutter med et fugtigt klæde (eller et stykke plastik) over.
Kom rosiner i en skål og hæld kogende vand over.
Når der er 20 minutters hævetid tilbage, tændes ovnen på 210 grader (alm. ovn).
Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med perlesukker. Placer rosiner som på billedet. Bag bollerne midt i ovnen i cirka 10 minutter.