Rør gær ud i koldt vand. Jeg bruger min røremaskine til denne opskrift.
Tilsæt sukker, olie og salt. Rør det godt sammen.
Tilsæt nu havregryn, groftrevne gulerødder, rugmel, hvedemel og græskarkerner. Ælt dejen i cirka 8-10 minutter, til den virker elastisk og sammenhængende. Dejen må endelig ikke være tør, men skal være en smule klistret. Kom et fugtigt klæde (eller en pose) over skålen og lad dejen hæve 1 time et lunt sted.
Efter hævning drysses hvedemel på køkkenbordet. Hæld dejen ud og drys den med mel. Fordel dejen med hænderne, så dejen har form som en rektangel.
Del nu dejen med en kniv, så du får 8 firkanter. Del hver firkant i 2, så firkanten danner 2 trekanter (se billede). Placer de trekantede boller på 2 bageplader med bagepapir. Kom et stykke plast over dem og lad dem efterhæve i 30 minutter.
Når der er 10 minutter tilbage af hævetiden, tændes ovnen på 200 grader alm. ovn.
Når bollerne er hævet, pensles de med mælk eller sammenpisket æg. Drys med græskarkerner. Bag én plade ad gangen i cirka 15-20 minutter. De er færdige når de er gyldne og lyder hule, når du banker dem under bunden. Bag næste plade. Lad bollerne køle af, inden de spises.
Opbevar bollerne i en pose og frys gerne bollerne ned.