Start med at tænde ovnen på 220grader (gerne på grill funktion, ellers så på alm. over- og undervarme).
Skær auberginerne i halve. Hæld lidt olie over og kom dem i et ildfast fad. Bages til de er gyldenbrune - ca. 15-20 minutter i ovnen.
Kom lidt olie på en pande. Skær tomater i mindre stykker og kom dem på panden. Lad dem stege, til de begynder at blive bløde.
Tilsæt finthakket hvidløg, kanel, spidskommen og paprika på panden.
Når auberginerne er gyldne, tages de ud af ovnen. Skrab fyldet ud af dem (nemmest med to gafler) og kom fyldet på panden. Tilsæt hakket bredbladet persille.
Lad det hele stege under omrøring i ca. 15 minutter, eller til det hele er blandet godt sammen og minder om en dip.
Tilsæt citronsaft, salt og peber. Serveres lun. Hæld lidt olie over inden servering.