Smelt smør i en gryde. Tag gryden af blusset og hæld kærnemælk i.
Hæld det i en skål. Jeg bruger min røremaskine.
Tilsæt alle ingredienser (pånær hvedemel og fyld).
Rør det rundt.
Tilsæt nu hvedemel og lad dejen ælte i cirka 8 minutter. Det er meningen at den er godt klistret.
Tilføj rabarber og marcipan. Ælt det sammen - men endelig ikke for længe.
Lad dejen hæve under et klæde i 1 time.
Hæld dejen ud på et bord - gerne uden mel.
Del dejen i 17 stykker med en dejskærer. Dejen er meget klistret og det er meningen.
Placer dejstykkerne på bageplade beklædt med bagepapir.
Lad dem hæve i 30 minutter under en opklippet plastikpose.
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
Pensl dejstykkerne med sammenpisket æg. Drys med perlesukker og hasselnødder.
Bages 20-25 minutter til de er gyldne.