Start med at tænde ovnen på 170 grader varmluft.
Kom sukker, vaniljesukker og marcipan (i mindre stykker) i en skål. Pisk det sammen med en håndmixer.
Tilsæt smør og pisk det godt sammen.
Tilsæt 1 æg ad gangen, mens du fortsat pisker i dejen.
Tilsæt hvedemel og pisk det kort sammen.
Fordel dejen i en tærteform beklædt med bagepapir.
Skær rabarber i tynde skiver og drys dem med rørsukker.
Fordel rabarberskiverne på kagen og tryk dem forsigtigt ned.
Drys kagen med perlesukker og bag den midt i ovnen i cirka 40 minutter. Hold øje med kagen - der er stor forskel på ovne. Kagen skal være svampet og må ikke blive tør.
Serveres lun med creme fraiche eller vaniljeis til. Velbekomme!