Når den time er gået drysses lidt mel på køkkenbordet. Dejen deles i cirka 14 stykker á cirka 120g pr. stk. Hvert stykke formes til en lille bolle.
Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
Find en stor gryde frem og tilsæt vand. Bring vandet i kog og tilsæt 1 tsk. sukker. Dette skulle få overfladen til at blive ekstra sprød og skinnende.
Prik hul i bollerne med en finger. Stræk med dine fingre, så hullet bliver en smule større. Hullet bliver mindre ved bagning – så lav det gerne stort.
Kom dine bagels ned i kogevandet (2 ad gangen). Giv dem ca. 1 minut på hver side og vend dem med en gaffel. Fisk dem op igen med en gaffel og placer dem på et bagepapir. Sørg for at lade dem dryppe lidt af, inden de placeres på bagepapiret. Bagepapiret skal ikke være fyldt med vand.
Fortsæt med alle bollerne.
Pensel bollerne med sammenpisket æg og drys med kerner – jeg brugte sesamfrø.
Kom bagepladen i ovnen. Herhjemme fik de mellem 20-25 minutter, men hold øje med dem. De skal være gyldne, men må heller ikke få for længe i ovnen.
Lad dem køle (lidt) af inden de spises.
Velbekomme.