Først skal selve kagen laves. Start med at tænde ovnen på 180 grader (ikke varmluft).
Kom alle ingredienserne til kagen i en blender eller food processor og blend det, til det har en fin konsistens. Hvis du ikke ejer sådan en maskine, så kan det klares i en minihakker, hvor du deler ingredienserne lidt op.
Hak chokolade groft og tilsæt til dejen. Rør godt rundt.
Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir. Min form var 22cm, men 20cm vil også fint kunne bruges.
Kagen bages midt i ovnen i ca. 30 minutter, til den føles lidt fast. Hold øje med den - der er forskel på ovne og den må gerne være lidt blød inden i.
Når kagen er kølet af, skal toppingen laves. Blend alle ingredienser sammen og smag til med salt og honning.
Smør toppingen på kagen. Pynt med ristede hasselnødder, som er vendt i sølvglimmer og drys med grofthakket mørk chokolade.
Velbekomme!