Start med at udbløde de tørrede svampe i lunkent vand - i cirka 15 minutter.
Hak løg fint og pres hvidløget.
Kom olie i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege lidt - det må ikke blive brunt.
Tilsæt ris og lad risene stege under omrøring et par minutter. Tilsæt vin og lad det stege, til vinen er fordampet.
Tilsæt nu jævnligt bouillonvand under omrøring, til den ønskede konsistens opnås.
Når risottoen er ved at blive lidt cremet (efter cirka 8 dl vand) tilsættes de udblødte svampe (uden vandet).
Timianolie
Blend timian og olie sammen. Lad det trække 10 minutter, hvorefter det sies.
Servering
Når risene er kogt færdigt (de skal have lidt bid) og risottoen ikke er for fast, tilsættes smør og groftrevet parmesanost. Smag til med salt og peber.
Anret i en tallerken og hæld timianolie over. Drys med peber og frisk timian. Velbekomme.