Go Back
+ servings
Varme hveder
Print

Varme hveder

Varme hveder med smag af kardemomme.
Course Bagværk
Cuisine Vegetarisk
Prep Time 20 minutes
Cook Time 20 minutes
Hævetid 1 hour 30 minutes
Servings 12 stk.
Author Stinna

Ingredients

  • 2,5 dl lun sødmælk
  • 50 g gær
  • 3 spsk. sukker
  • 2 stk. æg
  • 1/2 tsk. groft salt
  • 1 spsk. stødt kardemomme (mængde afhænger af præferencer og styrken på dit kardemomme)
  • 500-550 g hvedemel
  • 75 g smør (blødt)

Instructions

  • Start med at opløse gær i lun mælk. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt sukker, æg, salt og kardemomme.
  • Tilsæt hvedemel. Start med 500g. Rør dejen i et par minutter.
  • Tilsæt nu det bløde smør.
  • Ælt/rør dejen til den er blank og ensartet. Allerhelst til den slipper skålens kanter. Dejen må gerne være klistret, men ikke våd - så skal du tilsætte mere mel.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time med et klæde over - eller allerhelst i en lufttæt bøtte.
  • Efter 1 time er det tid til at forme hvederne.
  • Kom dejen ud på et bord. Jeg kommer ikke mel på bordet, da smør i dejen gør at de ikke klistrer fast til min bordplade. Del dejen i 12 lige store stykker (de skal veje cirka 90g).
  • Hver dejklump foldes nu med enderne/siderne ind mod hinanden, så hveden bliver mere ensartet. Placer bollen på køkkenbordet (hvor der ikke er for meget mel). Stram nu dejen op, ved at køre din hånd i cirkler rundt om hveden. Alternativt kan du blot forme hvederne runde som du plejer.
  • Placer hvederne i en bageform med bagepapir. Der skal være cirka 1,5 cm mellem dem. De hæver ind i hinanden. Lad dem nu hæve i 30 minutter et lunt sted. For bedre hævning, kan du sætte formen ind i en kold ovn. Placer et fad med kogende vand i bunden af ovnen - så hæver hvederne med damp. Hold dog øje med dem, de må maks hæve til dobbelt størrelse.
  • Imens hvederne hæver tændes ovnen på 200grader alm. ovn (hvis du hæver med damp, så tag dem ud efter 20 minutter og tænd ovnen).
  • Efter 30 minutter placeres bagepladen i midten af ovnen. Bages i cirka 12-14 minutter (hold øje med dem - der er forskel på ovne).
  • Serveres lune (og ristede) med smør.