Start med at komme alle ingredienserne i en skål. Blend det hele sammen med en stavblender. Sæt den til side.
Souvlaki
Skær squash i halv og skær derefter i mindre stykker. Kom dem i en si med en skål under. Drys dem med salt og lad dem stå i 15 minutter. Skyl dem herefter meget grundigt og lad dem dryppe af i sien.
Skær halloumi i mindre tern. Kom nu squash og halloumi i en skål. Hæld marinaden over og vend det godt sammen – brug gerne hænderne. Lad det trække i cirka 20-30 minutter.
Kom olie på en varm grillpande eller brug en rigtig grill.
Kom grøntsagerne på spyd og steg dem til de er godt gyldne på alle sider.
Samling af souvlaki
Varm pommes frites i en ovn. De skal være gyldne og sprøde. Drys med salt.
Tag et fladbrød og top det med souvlaki, grønt, pommes frites, syltede og græsk dressing.