Start med at lave fyldet, så det kan nå at køle lidt af.
Smelt smør og brun farin i en gryde. Den brune farin må gerne stadig have lidt sukkerkorn i. Sæt fyldet til side, så det kan køle af.
Dej
Start med at smelte smør i en gryde.
Hæld mælk i det smeltede smør. Mærk temperaturen med en finger. Kom gær i hvis det er lillefingervarmt. Opløs gær. Kom blandingen i en skål til røremaskine.
Tilsæt nu salt, sukker og æg. Tilsæt mel lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og blank efter at være æltet på røremaskinen.
Sæt dejen til at hæve et lunt sted i 30 minutter med et klæde over.
Vaniljecreme
Mens dejen hæver, er det tid til at lave vaniljecremen.
Pisk æggeblomme sammen med sukker, vaniljesukker og maizena i en skål. Varm mælken op til kogepunktet i en lille gryde.
Hæld derefter den varme mælk i æggeblandingen i en helt tynd stråle, mens du pisker med et piskeris.
Hæld nu cremen tilbage i gryden (middelvarme) og pisk cremen, til den er tyk. Hold øje med at den ikke brænder på. Hæld cremen i en skål og lad det køle af.
Efter hævning
Når dejen er hævet, kommes den i en form beklædt med bagepapir. Jeg bruger en form på 43x34cm. Fordel dejen med hænderne og sæt den til at hæve igen i 30 minutter – gerne med film eller et fugtigt klæde over.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft, så ovnen kan nå at blive varm.
Bland remoncen og vaniljecremen sammen i skålen.
Efter hævning prikkes huller i dejen med en finger. Sørg for at prikke dybt ned – men ikke helt gennem dejen. Fordel fyldet på med en dejskraber.
Drys brun farin over.
Bages midt i ovnen i cirka 14-18 minutter. Det er vigtigt at brunsvigeren ikke bliver for tør, så tag den ud mens den stadig er blød, men har fået farve. Prik i den med en nål – der må ikke hænge dej ved.
Lad brunsvigeren køle af og spis den som den er – eller top den med kagecreme eller flødeskum.